Boligerne på centret

Spentrup Ældrecenter har 8 plejeboliger, 2 aflastningsboliger og 16 ældreboliger med mulighed for kan kald, samt 8 ældreboliger på Doktor Allé

Der er mulighed for opkobling af internet i vores boliger.

YouSee er vores TV-udbyder, og du bestemmer selv, hvilken TV-pakke du tilkøber.

Hvis du ønsker en bolig på Spentrup Ældrecenter, skal du kontakte kommunens visitationsafdeling.

Vi har otte plejeboliger, som ligger inde på centret på Præstevænget 2A-2H. Alle plejeboligerne er torumsboliger.

Plejeboligerne består af et køkken med spiseplads og en dejlig stue med indgang til et lyst soveværelse.

Der er et fællesrum med vaskemaskiner og tørretumblere.

Plejeboligerne administreres af Lejerbo.

Alle plejeboligerne ligger i smukke omgivelser ved vores store have, som ligger ved siden af præstegården.

Vi har i alt 23 ældreboliger med mulighed for kald. Ældreboligerne ligger på to forskellige gader; Præstevænget og Doktor Alle.

Vi har 15 ældreboliger med mulighed for kald i forlængelse af centret på Præstevænget 4-32. Boligerne på Præstevænget er store torumsboliger, som indeholder køkken med spiseplads, en dejlig stue med egen terrasse, et stort lyst soveværelse og store badeværelser med vaskemaskine og tørretumbler.

Vi har yderligere otte ældreboliger med mulighed for kald Doktor Alle 10-24 (kun på de lige numre). Boligerne på Doktor Alle er store, lyse lejligheder med køkken kombineret med stue, lyse soveværelser med adgang til toilet og egen terrasse. Der er et stort overdækket fællesareal, hvor der er skønt at sidde ude om sommeren.

Ældreboligerne på Præstevænget administreres af Lejerbo, mens ældreboligerne på Doktor Alle administreres af RandersBolig.

Vi har tre korttidspladser på Spentrup Ældrecenter. Korttidspladserne er etrumsboliger med et mindre badeværelse.

Korttidsboligerne ligger i smukke omgivelser ved vores store have, som ligger ved siden af præstegården.

Boligerne administreres af Lejerbo.

Korttidspladserne er beregnet til borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov, som ikke kan løses i eget hjem.

Man kan for eksempel have brug for en korttidsplads i forbindelse med udskrivning fra sygehus, ved sygdom eller for at aflaste pårørende, som passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Borgeren bor kun i boligen i en begrænset periode og har samtidig en permanent bolig andetsteds i kommunen. Opholdets længde aftales ved indflytning og kan være op til tre uger med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Borgeren betaler ikke husleje, men skal selv betale for kost og eventuel vask under opholdet.

Alle former for korttidspladser er placeret på eller tæt på et plejecenter, så der altid er personale i nærheden.

Sådan får du en bolig på Spentrup Ældrecenter

Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder er ikke i sig selv nok til, at du kan blive tildelt en plejebolig eller ældrebolig med kald.

Du kan søge om en ældrebolig med kald, plejebolig eller demensbolig via kommunens visitationsafdeling.

Ældreboliger med kald er for ældre eller handicappede, der har brug for nogen fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt.

Plejeboliger er for personer med et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Du kan søge om en plejebolig, hvis du på trods massiv hjælp ikke kan klare at bo alene. Det vil typisk være, når hjemmeplejens eller dine pårørendes støtte og pleje ikke længere er nok.

Nogle plejeboliger er specielt indrettet til demente personer. Før du kan søge om en demensbolig, skal du være lægeligt udredt. Efter udredning kan du kontakte visitationsenheden.

Du skal være indstillet på at flytte, når du bliver tildelt en bolig. Hvis du siger nej til din førsteprioritet, slettes du af ventelisten. Hvis du siger nej til en bolig, der ikke er din førsteprioritet, vurderer visitatoren, om du alligevel kan blive stående på ventelisten.